• Tandbehandlinger

Kontakt os

Vorup Dyrehospital - Randers
Din personlige dyrlæge

Bogensevej 16
8940 Randers SV
Tlf: 86 41 78 00
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konsultation ved dyrlægen efter aftale alle hverdage 08.00-17.00

Hunde og katte

På Vorup Dyrehospital har vi hunde og katte i behandling for tandproblemer hver eneste dag.

Som oftest drejer det sig om tandrensninger, men der kan være tale om mange andre typer tandbehandlinger eller undersøgelser, såsom f.eks. fjernelse af tilbageholdte mælketænder, operativ fjernelse af syge eller skadede tænder, røntgenundersøgelse af tænder m.m.

Når et dyr er til sundhedscheck eller anden undersøgelse med fokus på mundhulen, vurderes tænderne, tandkødet, mængden af tandsten og hele mundhulens sundhed så godt, som det nu er muligt på det pågældende dyr i vågen tilstand.

Ofte viser det sig at være nødvendigt at foretage en tandrensning, hvilket altid er nødt til at foregå under bedøvelse.

Man bruger et ultralydsapparat til at rense tænderne med, og det er som regel en veterinærsygeplejerske, der renser dyrets tænder, hvorefter dyrlægen gennemgår tænderne og vurderer, om der skal yderlig behandling til.

Det kræver en komplet tandrensning samt røntgenbilleder af samtlige tænder, før man kender til tændernes egentlige sundhedstilstand.

I de tilfælde, hvor der viser sig at være behov for yderligere undersøgelse, behandling eller operation, vil du altid blive ringet op af dyrlægen undervejs i forløbet og informeret om vores fund og planer for dit dyr.


Kaniner og gnavere

Et område vi ligeledes beskæftiger os meget med her på Vorup Dyrehospital er behandling af tænderne hos kaniner og gnavere.

Kaniner og gnavere har tænder, som vokser hele livet, og mange får med tiden for lange eller skæve tænder, der jævnligt skal slibes ned, så de kan bevare evnen til at tygge foderet korrekt og dermed også bevare en høj livskvalitet.

Også hos disse dyr kræver tandbehandlingen en bedøvelse. Bedøvelsen foregår lige som hos hunde og katte altid under konstant overvågning af en veterinærsygeplejerske, der hjælper dyrlægen under hele forløbet.

Vorup Dyrehospital - Randers

Bogensevej 16
8940 Randers SV
Tlf: 86 41 78 00
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Konsultation hos
din dyrlæge efter aftale

Alle hverdage 08.00-17.00